Læg den selvoppustelige redningsvest på et bord og åbn vesten i siden. Bemærk hvordan den er foldet, så du kan
folde den igen.
Tag CO2-patronen ud og tjek, om der er hul i toppen af patronen. Hvis der er hul, så er den tom og skal udskiftes. Vej evt. patronen på en brevvægt. På patronen står den oprindelige
totalvægt (patron + CO2). Patronen må højst mangle 2 gram.
Tjek automatikudløserens udløbsdato. Er den for gammel udskiftes den. Har udløseren rød indikator, skal den også
skiftes. Nogle veste har en synlig tablet i udløseren. Tjek den med neglen: Hvis den er blød, skal den udskiftes.
Tjek den manuelle udløser. Den skal være ført tilbage, og den lille grønne
sikkerhedssplit skal være intakt.
Blæs vesten op igennem mundstykket. Lad den ligge i 16-24 timer. Er trykket gået af, er den utæt og skal kasseres. Holder vesten trykket, lukkes luften ud via mundstykket.
Monter automatikudløser og CO2-patron. Monter en automatik-udløser/tablet og skru en fuld eller ny CO2-patron i udløserenheden.
Pak vesten sammen. Følg den medfølgende
brugsanvisning for, hvordan den skal foldes. Noter årstallet med vandfast tusch på ydersiden af vesten.